Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Nyheder

ISO 9001 certificering

​01.01.2019

​Ultimo 2018 har vi udvidet vores kvalitetsledelsessystem til også at omfatte en ISO 9001 certificering.  Vi har siden 2004 været GMP+ certificeret, så kvalitetsledelsessystemet omfatter nu alle aktiviteter på vor adresse og opfylder kravene i standarderne GMP+B4 Transport og ISO 9001. Find vores certifikater her.

Trafikdag på Karup Skole

​01.06.2017

Indskolingen og mellemtrinnet på Karup Skole havde den 1. juni 2017 trafiksikkerhed på skoleskemaet. I den forbindelse besøgte J. Chr. Koldkur Transport A/S Karup Skole med en lastbil og forklarede om blandt andet blinde vinkler og højresving.  Til demonstration af de blinde vinkler var alle elever fra 0. til 6. klasse skiftevis oppe bag rattet i lastbilen for at kigge efter klassekammeraterne i lastbilens spejle.

"Hold dig langt væk fra lastbiler"

08.11.2016

I 2016 kunne J. Chr. Koldkur Transport A/S fejre 90 års jubilæum. I denne anledning har vi fået skrevet jubilæumsbogen "Hold dig langt væk fra lastbiler", som omhandler firmaets historie fra 1926 og frem til idag. Bogen forhandles på Forlaget Rasmussen & Aagaard I/S´s hjemmeside her.

Koldkur med i Lastbilkaravanen igen i år

19.09.2016

ITD´s trafiksikkerhedskampagne, Lastbilkaravanen, besøger igen i år en række skoler i hele landet. Kampagnen har til formål gennem leg, sang og dialog ved de rigtige lastbiler at skabe opmærksomhed om, hvordan man som barn kan færdes omkring lastbiler uden at komme til skade.  

J. Chr. Koldkur Transport A/S støtter igen i år op om branchens trafiksikkerhedskampagne og deltog derfor den 19/9-2016 i Lastbilkaravanen i Bjerringbro.

Læs mere om Lastbilkaravanen her.

Se også billeder fra Lastbilkaravanen i Bjerringbro her.

Interview med Vagn Koldkur i MIDTER/STRIBEN

19.07.2016

I MIDTER/STRIBEN nr. 2/2016​ har John Aagaard lavet et interview med Vagn Koldkur. Læs interviewet her

Koldkur´s langsnudede Volvo i TRAILER inden pension

​26.11.2015

​Det svenske lastbilmagasin TRAILER mødtes i september 2015 med vores chauffør Bent Lauridsen i sin langsnudede Volvo NH12. Lastbilen har kørt over 2 mio. kilometer og er nu gået på pension. Bent kan fortsat mødes i trafikken - men nu i en helt ny og moderne Volvo FH12.

TRAILER bragte i nr. 11 2015 en artikel om Bent og sin mangeårige "partner". Læs artiklen her.

​​

Trafiksikkerhed i børnehøjde med Lastbilkaravanen

06.11.2015

​Vores brancheorganisation for den danske vejgodstransport, ITD, har de seneste par uger besøgt skoler i hele landet med trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen. Kampagnen har haft stor succes, og det er andet år, kampagnen kører. Formålet med kampagnen er at lære de mindste børn i trafikken, hvordan de skal forholde sig, når de ser en lastbil.

J. Chr. Koldkur Transport A/S vil gerne støtte op om trafiksikkerhed, og vi var derfor fredag den 6. november 2015 med i Lastbilkaravanen på Højgårdsskolen i Lind ved Herning.

Langsnudet Volvo runder 2 mio. kørte kilometer

​03.08.2015​

Med en opmærksom chauffør bag rattet samt forebyggende reparationer og service har vores langsnudede Volvo NH12 fra 2001 kørt 2 mio. kilometer med samme motor og drivline.

Læs mere om vores langsnudede Volvo NH12 i Lastbil Magasinet´s artikel her.

Trafikdag på Karup Skole​

17.03.2015​

​I samarbejde med Karup Skole og Aktiv Karup deltog J. Chr. Koldkur Transport A/S tirsdag den 17. marts 2015 i en trafikdag på Karup Skole. På parkeringspladsen ved skolen anskueliggjorde firmaet med en lastbil, hvor vigtigt det er at være synlig, opmærksom og agtpågivende i trafikken. Omkring 260 børn fra 2. - 7. klasse var oppe i lastbilen for at lære om lastbilens blinde vinkler, ligesom det blev demonstreret, hvor galt det kan gå, hvis uheldet er ude. 

Læs mere om trafikdagen i artiklen fra Viborg Stifts Folkeblad den 18. marts 2015 her.

Koldkur kører grønt!

25.04.2013

​For at udnytte det kostbare brændstof bedst muligt, er vores nyeste tiltag en investering i ny teknologi til vores lastbiler. Systemet giver os mulighed for at analysere chaufførernes kørselsmønster. I samarbejde med den enkelte chauffør vil vi arbejde målrettet på at optimere f.eks. friløb, tomgang, hastilhedstilpasning samt brug af motor, gear og fartholder.

Chaufførernes energirigtige kørsel forbedrer således vores miljøpåvirkning i form af en mindre udledning af Co2. Derudover har chaufførernes positive kørselsmønster en række andre fordele: Vi reducerer nedslidningen af både vognparken og den enkelte chauffør. Trafiksikkerheden øges, og risikoen for skader reduceres. Chaufførerne oplever et bedre arbejdsmiljø og en mindre stresset hverdag.


Vi forventer os meget af systemet og glæder os meget til et målrettet samarbejde i virksomheden om en grønnere tankegang.

Månedens Firma

03.05.2012

I forbindelse med kåringen som "Årets Medlemsvirksomhed" i ITD tegnede Lastbil Magasinet i nr. 5-2012 et portræt af virksomheden og dens historie. 

Læs artiklen fra Lastbil Magasinet her.

Årets ITD-virksomhed

31.03.2012

Vores brancheorganisation International Transport Danmark (ITD) kårede på generalforsamlingen den 31. marts 2012 J. Chr. Koldkur Transport A/S som "Årets ITD-virksomhed 2012".

Vi er naturligvis meget stolte af og taknemmelige for branchens anerkendelse af vores virksomhed, som ikke mindst skyldes en fælles indsats fra alle vores dygtige medarbejdere.

Læs mere om prisoverrækkelsen ​her​.

Lagerhotel udvides

01.07.2010​

På vort lagerhotel har vi godkendte, rustfrie og isolerede lagertanke til opbevaring af flydende produkter. I sommeren 2011 har vi færdigopført en ny 1300 kbm lagertank, så vi kan tilbyde lagertanke, der hver kan indeholde fra 50 kbm til 1300 kbm – total set 2000 kbm. Tankene kan opvarmes, hvis det ønskes. Vi tilbyder naturligvis også at transportere varen til og fra tanklageret.

FIRMA

J. Chr. Koldkur​ Transport A/S

CVR-nr.: 16232343

ADRESSE

Fårbækvej 5, 7470 Karup J

Find vej med Google Maps

KONTAKT

Telefon: +45 97 45 60 33

E-mail: koldkur@koldkur.dk