Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Om os

​J. Chr. Koldkur Transport A/S er en GMP+ og ISO 9001 certificeret transportvirksomhed, der siden 1926 har opbygget en stor erfaring med transport. Forretningen er kendt for de grønne biler med de blanke tankvogne – men i særdeleshed også for et højt service- og kvalitetsniveau.

Vores niche er transport af flydende, halvflydende og tempererede produkter. Vi råder over tankvogne, der kan transportere helt flydende produkter, mens mere vanskelige, faste og eventuelt tempererede produkter håndteres i specialkonstruerede, avancerede og isolerede silovogne.

Udover tank- og silovogne består den opdaterede vognpark også af både presenningsvogne, termovogne, tiptrailere til foderstoffer og tæller ca. 50 trækkende enheder. Med alsidigt materiel og kompetente medarbejdere klarer vi de fleste transportopgaver i både Danmark og Europa, og fremstår således for mange kunder som totaltransportør. 

​​Vi har stort fokus på positiv miljøpåvirkning med køreteknisk og brændstofbesparende teknologi i alle lastbiler, og prioriterer naturligvis motorer, der opfylder de nyeste Euro-normer.

På firmaets adresse er der etableret vaskefaciliteter for egne og fremmede køretøjer samt lagerhotel med rustfrie og isolerede lagertanke til opbevaring af flydende varer.

Vi har et professionelt og fortroligt samarbejde med vores kunder. Vores kørselsplanlægning sørger for både afhentning og levering ”just in time”, så det passer optimalt ind i kundens produktion.

​Fjernovervågning af kundernes råvarebeholdning såvel som GPS-overvågning af køretøjerne gør det muligt løbende at tilpasse kundernes leverancer – og samtidig kan vi være kundernes øjne udenfor deres arbejdstid. Vi har gennem årene opnået stor erfaring med styring af vore kunders varelogistik. Vi er også en god sparringspartner, der naturligvis gerne råder og vejleder vores kunder. 

Med mange år på landevejene er J. Chr. Koldkur Transport A/S en seriøs og erfaren transportør. Virksomhedens kunder er mangeårige. For dem er vi ikke blot en professionel transportør, men også en samarbejdspartner med individuelle transportløsninger, god service og høj kvalitet.

FIRMA

J. Chr. Koldkur​ Transport A/S

CVR-nr.: 16232343

ADRESSE

Fårbækvej 5, 7470 Karup J

Find vej med Google Maps

KONTAKT

Telefon: +45 97 45 60 33

E-mail: koldkur@koldkur.dk